Herning 04.06.13
I forbindelse med fejringen af Hernings 100 års købstadsjubilæum har Kulturelt Samråd arrangeret eventen ”På Sporet af Herning – en kulturel rejse gennem 100 år” lørdag d. 04. Maj 2013. Kulturintuitioner – og foreninger har været inviteret til at fejre jubilæet ved at lave en tidslinje ned gennem Herning gågade med indslag og underholdning fra de forskellige årtier.
I forbindelsen med eventen blev jeg, Lene Lund, bekendt med Eventsjæle, der naturligvis blev inviteret til at deltage. På trods af at de blev inviteret meget sent ind i forløbet blev der udvist en stor entusiasme og professionalisme fra Eventsjælene.
Der blev stillet den udfordring, at de sammen med Lokalhistorisk Arkiv skulle genskabe en gammel biografoplevelse fra 1930´erne. På knap 14 dage blev der udvist kreativitet, gode samarbejdsevner, engagement og gåpåmod.
I forløbet blev der helt konkret skabt aftaler med sponsorer, udarbejdet layout fra 1930´erne i forskellige afskygninger, indhentet informationer omkring Hernings biografhistorie, udarbejdet tekstmateriale og skabt et rum der mindede om biograf tiden fra 1930´erne.
Med min oplevelse af ovenstående kan jeg kun give Bente Nybo de bedste anbefalinger, og ønsker hende held og lykke som Eventsjæl og sin faglighed indenfor international kommunikation og multimedie.
Med venlig hilsen
Lene Lund
Projektleder for ”På sporet af Herning – en kulturel rejse gennem 100 år”