LinkedIn baggrundsbillede

  • Du kan nu vise mere af dig selv med et LinkedIn baggrundsbillede på din profil.

Du kan nu vise mere af dig selv med et LinkedIn baggrundsbillede på din profil. Førhen har denne funktion kun været tilgængelig for betalende brugere – den er nu åbnet for de der ikke betaler til den sociale platform.

Baggrunds billedet – eller coverbilledet – er i samme linje med de design muligheder du også finder på Facebook og Twitter.

Med et LinkedIn baggrundsbillede kan du vise mere af dig selv, og du har en mulighed for at vise lidt af dit eventuelle portfolio. Det kan især være en stor fordel for f.eks. grafikkere, der vil fremvise lidt af deres arbejde.

Størrelsen på et LinkedIn baggrundsbillede

  • Mellem 1000 pixels   x 425 pixels  og 4000 pixels   x 4000 pixels  
  • Filstørrelse – Maks. 4 MB
  • Du kan uploade billedet som en JPG-, GIF- eller PNG-fil

Husk at der vil være forskel på hvor meget af billedet der vil være synlig, afhængig af hvilken platform profilen åbnes på. Der vil f.eks. være stor forskel på om din profil bliver set på en mobiltelefon eller på en computerskærm.

Du kan følge den nedenstående skabelon til at placere indholdet på dit billede bedst muligt.

LinkedIn Coverbillede skabelon

Sådan indsætter du dit LinkedIn baggrundsbillede

Du indsætter (eller ændrer) dit baggrundsbillede på din personlige LinkedIn profil. Du finder funktionen over din top-sektion.

LinkedIn baggrundsbillede

  • Klik på “profil”
  • Vælg “Rediger Profil”
  • Vælg “Få din profil til at skille sig ud” / “Rediger baggrund”
  • Upload dit billede
  • Ret det til så det er positioneret bedst muligt
  • Gem
  • Beundre dit resultat

LinkedIn baggrundsbillede

Dét skal der være på dit LinkedIn baggrundsbillede

Du kan tænke på baggrundsbilledet som et værktøj du kan bruge til at brande sig selv på LinkedIn. Du kan bruge det som en mulighed for at fremhæve de kompetencer og professionelle værdier, som du ønsker skal være en del af det førstehåndsindtryk besøgeren får af dig.

Som med resten af din LinkedIn profil, skal dit baggrundsbillede afspejle din professionelle profil – billedet er din mulighed for at visualisere din arbejds-profil.

Der er ingen regler for hvad der skal være på dit billede, men du bør huske på at billedet skal repræsentere dig og det du arbejder med. Du kan f.eks. tænke på dit LinkedIn coverbillede som dit visitkort. Du kan også vælge at inkludere et par af de nøgleord som kan forbindes med dig.

Har du et godt og professionelt billede af dig selv i en arbejdssituation, kan dette også være en god mulighed for at vise denne side af dig selv. Hvis det har værdi indenfor din branche. kan logoet fra din arbejdsplads eller studiested også være en idé at inkludere i billedet.

Du skal finde ud af hvad der vil skabe værdi for indenfor din faggruppe. Hvad vil du gerne vise din kommende arbejdsgiver eller samarbejdspartner?

LinkedIn baggrundsbillede

december 28th, 2014|Tags: , , , |

About the Author:

Min blog er baseret på egne erfaringer og de overvejelser jeg har gjort mig igennem mit arbejde. Jeg er ligeså tilpas i et par gummirøjsere som jeg er i et par stiletter, og jeg elsker at bevæge mig rundt i kommunikations og medie verdenen . Jeg har tendens til at blive nørdet når jeg oplever god kommunikation eller markedsføring og resultaterne dette kan medføre – dog aldrig så nørdet at jeg ikke kan omsætte det et håndgribeligt resultat. Jeg elsker at udviklingen sker hurtigt og at jeg fortsat kan overvinde nye forhindringer. Jeg føler mig privilegeret over at kunne gøre en af mine hobbier til mit arbejde.

Leave A Comment

Plus på den sociale konto