Content er ikke længere kongen

  • Content marketing er ikke konge

Content is King! Flere gange har jeg hørt en insisterende marketingsassistent understrege sit kampråb til et oplæg på en kommunikations- eller markedsføringskonference. Content is king! Ofte er de tre ord serveret med et slide, der minder om en af de optimistiske citater der er så delings-venlige på samtlige sociale platforme. Og det smager jo godt! Men sidder content stadig på tronen?

Nu må du endelig ikke tro at jeg ikke tror på Content Marketing – For det gør jeg! Jeg ved at det er værdifuldt og at det er et markedsføringsværktøj der så absolut virker, men jeg synes der er noget meget relevant der desværre fortsat bliver undervurderet når vi taler om content.

Vi skal til at tale mere om Context!

Det er næppe en overraskelse for nogen, at der er utrolig meget indhold – utrolige mængder af data – tilgængeligt på nettet. Dér hvor content mister noget af sin kraft, er dér hvor dine potentielle kunder ikke finder netop det content du har brugt ressourcer på at lave specielt til dem.

content og context

Eftersom der er så mange forskellige kanaler der udsender indhold, skal der mere til for at kunderne skal finde netop dig. Du kan ikke læne dig tilbage i stolen og vente på at trafikken kommer ind på din side.

Den gode nyhed er, at du sansynligvis allerede har en god idé om hvem dine kunder er. Når du kender dine kunder er opgaven at finde ud af hvad de snakker om – og hvor de snakker om det. Måske du har nogle guldkort at føje til samtalen.

Skab Context til dit Content

Segmenter dine kunder

Rigtig mange har allerede fundet værdien af at segmentere deres kunder, og jeg kan ikke udpensle nok hvor vigtigt det kan være. Når du har segmenteret din målgruppe, kan du sende indhold afsted som du ved kan fange deres interesse. En nybagt mor har ikke samme fokus som en studerende mand på 25.

Brug personaer

Det kan hjælpe forståelsen for din målgruppe, at skabe personaer og så skrive til disse. Det kan især være en fordel hvis i er flere der skal skabe indhold. Når du har sat dig ind i de forskellige grupperinger af din målgruppe, vil du kunne kommunikere klart til “Birthe på 45, der bruger fritiden på blomsterbedet i haven og har 1 bil“.

Seismonaut forklarer kort hvad det vil sige at arbejde med personaer her

Send skræddersyet content

Når 45 årige Birthe læser en overskrift der er som skrevet til hende, er hun mere tilbøjelig til at klikke på den. Hun får en oplevelse af at din virksomhed forstår hende, og at du forstår hendes behov. Det giver hende en rigtig god mulighed for at danne et tæt tilhørsforhold til dit brand.

Lyt til dine kunder

Jeg møder mange der er bange for at går i gang med social medie brug, da de frygter den kritik der kan stå til offentlig skue. Det er synd. Brug den kritik der muligvis kommer med oprettelsen af tilstedeværelsen. Når du lytter til dine kunder lærer du dem at kende, og du bliver bedre til at forstå deres behov. Derudover, oplever de at du lytter til dem, og det kan styrke relationen.

Tag del i samtalen

Du må ikke være bange for at svare på kommentarer på din egen side. Det giver, for mange, god mening at man er nødt til at give svar på eventuelle spørgsmål de bliver stillet. For flere kan det dog være knap så indlysende, at de skal tage del i samtaler der ikke består af et spørgsmål – eller måske endnu værre, i samtaler der ikke er henvendt direkte til virksomheden.

Nu er det så nødvendigt at minde dig om at det ikke er mindre vigtigt at du skaber relevant content af høj kvalitet!

About the Author:

Min blog er baseret på egne erfaringer og de overvejelser jeg har gjort mig igennem mit arbejde. Jeg er ligeså tilpas i et par gummirøjsere som jeg er i et par stiletter, og jeg elsker at bevæge mig rundt i kommunikations og medie verdenen . Jeg har tendens til at blive nørdet når jeg oplever god kommunikation eller markedsføring og resultaterne dette kan medføre – dog aldrig så nørdet at jeg ikke kan omsætte det et håndgribeligt resultat. Jeg elsker at udviklingen sker hurtigt og at jeg fortsat kan overvinde nye forhindringer. Jeg føler mig privilegeret over at kunne gøre en af mine hobbier til mit arbejde.

Leave A Comment

Plus på den sociale konto